Natarbejde og alenearbejde i industrien: risici og krav om hurtig hjælp

Natarbejde og alenearbejde i industrien: risici og krav om hurtig hjælp

Natarbejde kan indebære særlige arbejdsmiljørisici. Når arbejdet desuden udføres alene, skal arbejdsgiveren både vurdere risikoen for, at en ulykke kan ske, og medarbejderens mulighed for hurtigt at få hjælp, hvis noget sker.

Industrien hører til de dele af arbejdsmarkedet, hvor risikoen for alvorlige arbejdsulykker er højest. I Eurostats europæiske arbejdsulykkesstatistik (ESAW) hører fremstillingsindustrien år efter år til de brancher, der står for flest anmeldte arbejdsulykker i EU – klart over gennemsnittet for arbejdsmarkedet som helhed. Samtidig viser Karolinska Institutets forskningsoversigt om tilrettelæggelse af arbejdstid, at skifteholdsarbejde generelt er forbundet med øgede ulykkesrisici, både under arbejdet og ved pendling til og fra arbejdspladsen. Ulykkesrisikoen påvirkes også af døgnrytmen og er særligt forhøjet i den sidste del af natten.

Ved alenearbejde kommer spørgsmålet om, hvor hurtigt en hændelse kan opdages, og hjælpen når frem. EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø (89/391/EØF), som er gennemført i national lovgivning i samtlige medlemslande, kræver, at arbejdsgiveren vurderer alle risici i arbejdet og træffer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Ved alenearbejde betyder det i praksis, at arbejdsgiveren skal sikre, at den, der arbejder alene, hurtigt kan slå alarm og få hjælp i en nødsituation.

Herunder gennemgår vi, hvad forskningen viser om nat- og skifteholdsarbejde, hvilke krav der gælder ved alenearbejde, og hvordan personalarmer kan indgå i et forebyggende sikkerhedsarbejde.

Hvorfor kan natarbejde indebære en højere ulykkesrisiko?

Tilrettelæggelsen af arbejdstiden påvirker forudsætningerne for søvn, restitution og præstationsevne. I Karolinska Institutets rapport 2023:11 konstateres det, at skifteholdsarbejde generelt er forbundet med øgede ulykkesrisici. Desuden er korte hviletider mellem vagter også identificeret som en årsag til, at ulykker kan opstå.

EU's arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF) giver natarbejdere særlige rettigheder: en gratis helbredsundersøgelse, inden natarbejdet påbegyndes og derefter med jævne mellemrum, samt mulighed for overflytning til dagarbejde, når helbredsproblemer kan knyttes til natarbejdet.

Forskningen er dog ikke helt entydig. To danske registerstudier fandt en sammenhæng mellem kort hviletid og øget ulykkesrisiko, mens et finsk registerstudie ikke kunne påvise en tilsvarende sammenhæng. Karolinska Institutets samlede vurdering er, at registerstudier tyder på, at kort hviletid er forbundet med en akut øget risiko for ulykker på og uden for arbejdet.

Resultaterne skal derfor ikke tolkes sådan, at alle industriarbejdspladser får den samme risikostigning. Arbejdsopgaver, arbejdsbelastning, arbejdstid, restitution, bemanding og andre forhold skal indgå i den konkrete risikovurdering.

Træthed og døgnrytme kan påvirke arbejdsevnen

Natarbejde betyder, at arbejdet udføres på et tidspunkt af døgnet, hvor kroppen biologisk er indstillet på søvn. Samtidig skal søvnen efter en nattevagt finde sted på et tidspunkt, hvor kroppen normalt er indstillet på at være vågen. Ifølge Karolinska Institutets forskningsoversigt beskrives det også, hvordan søvnmangel kan forringe kognitive funktioner som opmærksomhed, reaktionstid og arbejdshukommelse. Derudover kan den også påvirke vores eksekutive funktioner, det vil sige hjernens evne til at planlægge, gå i gang med en opgave, holde fokus og styre sin adfærd. Søvnighed og træthed hænger igen sammen med øget ulykkesrisiko og andre sikkerhedsrisici.

I et industrimiljø kan det være relevant ved for eksempel maskinovervågning, vedligehold, fejlfinding og andre arbejdsopgaver, der kræver kontinuerlig opmærksomhed eller hurtige beslutninger. Det betyder ikke, at natarbejde automatisk er farligt. Men tilrettelæggelsen af arbejdstiden er en faktor, der bør indgå i risikovurderingen sammen med arbejdsopgave, arbejdsmiljø, bemanding og muligheden for restitution.

Lange vagter og flere nattevagter i træk

Også vagternes længde og antallet af nattevagter i træk kan påvirke risikobilledet. Karolinska Institutets forskningsoversigt beskriver en vis støtte til, at længere vagter er forbundet med øget ulykkesrisiko, men understreger, at resultaterne ikke er entydige. Blandt andet kan arbejdstype, arbejdsbelastning, mulighed for restitution og pendling påvirke sammenhængene.

I rapportens retningslinjer anbefales det, at antallet af nattevagter holdes så lavt som muligt og højst tre i træk. Ved skift fra natarbejde til en anden vagttype anbefales mindst 28 timers frihed. Anbefalingerne skal anvendes ud fra virksomhedens forudsætninger og skal ikke ses som en universel grænse for, hvornår et arbejde er sikkert eller usikkert.

For arbejdsgiveren er et bedre udgangspunkt at spørge: Hvilke risici opstår, når denne arbejdsopgave udføres med denne bemanding, på dette tidspunkt af døgnet og i denne arbejdstid?

Hvorfor skal alenearbejde risikovurderes særskilt?

Ved alenearbejde forringes muligheden for hurtigt at blive opdaget ved en ulykke, sammenlignet med når kolleger arbejder sammen. Arbejdsmiljøreglerne definerer typisk alenearbejde som arbejde, hvor medarbejderen enten arbejder fysisk isoleret og har brug for kommunikationsudstyr til kontakt med andre mennesker, eller hvor andre mennesker er i nærheden, men medarbejderen ikke kan være sikker på at få hjælp i en kritisk situation. Risikovurderingen skal derfor omfatte to forskellige spørgsmål:

1. Hvordan mindsker vi risikoen for, at en ulykke sker?
2. Hvordan kan medarbejderen få hurtig hjælp, hvis en hændelse alligevel sker?

Det andet spørgsmål er særligt vigtigt, hvis et muligt ulykkesforløb kan betyde, at medarbejderen ikke længere kan bruge en telefon eller aktivere en manuel alarm.

Risiciene varierer mellem forskellige industrielle arbejdsopgaver

Alenearbejde er ikke én samlet risikokategori med en universel løsning. En procesoperatør kan have andre risici end en vedligeholdstekniker, der bevæger sig mellem forskellige dele af et anlæg. Lagerarbejde, maskinovervågning, service, fejlfinding og arbejde i afsides områder kan også kræve forskellige tiltag. Risikovurderingen bør derfor blandt andet afklare:

• hvilke arbejdsopgaver der udføres alene
• hvilke ulykkeshændelser der kan ske
• om medarbejderen kan blive ude af stand til at alarmere manuelt
• hvordan en sådan hændelse skal opdages
• hvordan medarbejderen lokaliseres efter en alarm
• hvem der modtager alarmer under nattevagten
• hvordan den rette hjælp sendes til det rette sted.

Først derefter kan man vurdere, hvilke organisatoriske og tekniske tiltag der er behov for.

Hvad siger arbejdsmiljøreglerne om alenearbejde?

Arbejdsmiljøreglerne indeholder særlige bestemmelser om alenearbejde. Reglerne betyder ikke, at personalarmer automatisk kræves ved alt alenearbejde eller natarbejde. Tiltagene skal fastlægges ud fra risiciene i den konkrete virksomhed.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, hvordan alenearbejdet planlægges

Ifølge almindelige arbejdsmiljøprincipper skal arbejdsgiveren sikre, at den, der planlægger og tilrettelægger alenearbejde, tager hensyn til medarbejdernes muligheder for kontakt med andre mennesker og tager særligt hensyn til medarbejderens fysiske og psykiske forudsætninger. Arbejdet skal så vidt muligt tilrettelægges, så den, der arbejder alene, ikke udsættes for større risiko for skade, end hvis flere personer havde udført arbejdet sammen.

Ved betydelig risiko for personskade skal hurtig hjælp kunne gives

Arbejdsmiljøreglerne angiver, at arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderen kan få hurtig hjælp i en nødsituation, hvis alenearbejdet indebærer en betydelig risiko for personskade ved ulykke. I de generelle anbefalinger nævnes blandt andet kommunikationsudstyr, tilbagevendende besøg, aftalte tidspunkter for kontakt og kameraovervågning i risikozoner som mulige tiltag. Det er altså risikovurderingen og kravet om acceptabel sikkerhed, der er afgørende, ikke brugen af et bestemt teknisk produkt.

Hvornår må arbejdet ikke udføres som alenearbejde?

Ifølge almindelige arbejdsmiljøprincipper må arbejdet ikke udføres som alenearbejde, hvis der er en betydelig risiko for personskade ved ulykke, og arbejdsgiveren ikke kan sørge for acceptabel sikkerhed. En personalarm skal derfor ikke erstatte risikovurdering, forebyggende arbejdsmiljøtiltag eller sikre arbejdsrutiner. Den kan derimod indgå i sikkerhedsløsningen, når risikovurderingen viser, at der er behov for at kunne tilkalde eller få hurtig hjælp.

Hvilke funktioner kan være relevante i en personalarm?

Hvilke alarmfunktioner der er behov for, skal tage udgangspunkt i risikovurderingen. Ved industrielt alenearbejde er det vigtigt både at vurdere, hvordan en hændelse kan opdages, og hvad der skal ske, efter at en alarm er aktiveret.

Direkte alarm

En direkte alarm gør det muligt for brugeren selv at aktivere en alarm, når der er brug for hjælp. Det forudsætter, at personen er ved bevidsthed og kan handle. Risikovurderingen skal derfor også omfatte situationer, hvor en manuel alarm ikke kan aktiveres.

Fald- eller Man Down-alarm

Hvis risikovurderingen viser, at en ulykke kan gøre medarbejderen ude af stand til at slå alarm manuelt, kan en automatisk Man Down-funktion være relevant som supplement til de øvrige sikkerhedstiltag. Crystal Alarm tilbyder Man Down som en af sine alarmfunktioner. Funktionen skal konfigureres ud fra den konkrete anvendelse og arbejdsmiljøet.

Tidsalarm

Tidsalarmer kan bruges ved alenearbejde i en afgrænset periode. Brugeren aktiverer funktionen i et bestemt tidsrum. Hvis alarmfunktionen ikke afsluttes efter den aftalte rutine, kan en alarm udløses. Det kan for eksempel være relevant ved alene udført vedligeholds-, service- eller tilsynsarbejde.

Positionering ved alarm

Når en alarm er aktiveret, er det næste spørgsmål, hvor personen befinder sig. Udendørs kan GPS bruges til positionering. Indendørs kan GPS være utilstrækkelig, så der kan være behov for supplerende teknologi til indendørs positionering.

Crystal Alarm kan kombinere GPS med indendørs positionering. Ifølge Crystal Alarms privatlivspolitik spores brugerens position ikke kontinuerligt. Positionering sker, når en alarmfunktion, der kræver positionering, er aktiveret, for eksempel nødalarm, tidsalarm, sikker hjemkomst eller Man Down. Det betyder, at positionsoplysningerne kan bruges i alarmsituationen uden kontinuerlig kortlægning af medarbejderens arbejdsdag.

Medlytning kan give mere information om situationen

Afhængigt af konfigurationen kan Crystal Alarm overføre lyd i forbindelse med en alarm. Det kan give alarmmodtageren yderligere information til at vurdere situationen og iværksætte den rette indsats.

En personalarm kræver en velfungerende alarmkæde

Alarmteknologien er kun en del af sikkerhedsløsningen. Organisationen skal også have fastlagt, hvem der modtager alarmer, hvordan modtageren skal handle, hvordan den alarmerende person lokaliseres, hvem der sendes til stedet, og hvad der sker, hvis den første alarmmodtager ikke svarer. Alarmkæden skal fungere i hele den periode, hvor alenearbejdet foregår, også om natten.

Personalarm til alenearbejde i industrien med Crystal Alarm

Crystal Alarm tilbyder en fleksibel platform til personalarmer, hvor forskellige funktioner kan kombineres ud fra virksomhedens risikobillede og alarmrutiner. Afhængigt af konfigurationen kan løsningen blandt andet omfatte:

• direkte alarm
• tidsalarm
• Man Down-alarm
• GPS-positionering
• indendørs positionering
• medlytning
• alarmveje tilpasset virksomheden.

Alarmer kan for eksempel modtages af kolleger, en egen alarmorganisation eller en ekstern kontrolcentral, afhængigt af hvordan organisationen vælger at indrette sin alarmkæde. Crystal Alarm udvikles og drives i Sverige og tilbyder lokal support. Løsningen kan derfor konfigureres ud fra virksomhedens arbejdsmiljø og alarmorganisation frem for ud fra en antagelse om, at den samme løsning passer til alle arbejdspladser.

Tjekliste til risikovurdering af alenearbejde på nattevagt

Når I vurderer nat- og alenearbejde, kan følgende spørgsmål bruges som udgangspunkt:

• Hvilke arbejdsopgaver udføres alene?
• Er der en betydelig risiko for personskade ved ulykke?
• Hvordan påvirkes risikobilledet af natarbejde, vagternes længde og restitutionen?
• Kan medarbejderen blive ude af stand til at alarmere manuelt?
• Hvordan opdages en hændelse, hvis personen ikke selv kan slå alarm?
• Hvordan lokaliseres medarbejderen efter en alarm?
• Hvem modtager alarmer i hele den periode, hvor alenearbejdet foregår?
• Er der en tydelig eskalerings- og alarmkæde?
• Testes udstyr og rutiner regelmæssigt?
• Ved medarbejderne, hvordan alarmudstyret og rutinerne skal bruges?

En personalarm er en del af sikkerhedsarbejdet – ikke en erstatning for en gennemarbejdet risikovurdering og forebyggende tiltag.

Ofte stillede spørgsmål om natarbejde og alenearbejde

Er ulykkesrisikoen højere ved natarbejde?

Forskning sammenstillet af Karolinska Institutet viser, at skifteholdsarbejde generelt er forbundet med øgede ulykkesrisici. Døgnrytmen bidrager også til, at ulykkesrisikoen er særligt forhøjet i den sidste del af natten. Hvor stor risikostigningen er, varierer mellem arbejdsmiljøer, arbejdstider og arbejdsopgaver og bør derfor ikke angives som en generel procentsats for alle arbejdspladser.

Hvad siger arbejdsmiljøreglerne om alenearbejde?

Hvis alenearbejdet indebærer en betydelig risiko for personskade ved ulykke, skal arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderen hurtigt kan få hjælp i en nødsituation.

Skal arbejdsgiveren have personalarmer ved alenearbejde?

Nej, reglerne foreskriver ikke personalarmer ved alt alenearbejde. Hvilke tiltag der er behov for, skal afgøres ud fra risikovurderingen. Personalarmer kan indgå i løsningen, når der er behov for hurtig alarmering og hjælp.

Hvornår må et arbejde ikke udføres som alenearbejde?

Hvis arbejdet indebærer en betydelig risiko for personskade ved ulykke, og arbejdsgiveren ikke kan sørge for acceptabel sikkerhed, må arbejdet ikke udføres som alenearbejde.

Er en almindelig alarmknap nok?

Det afhænger af risikovurderingen. En manuel alarm forudsætter, at brugeren kan aktivere den. Hvis realistiske ulykkesforløb kan gøre medarbejderen ude af stand til at alarmere manuelt, skal arbejdsgiveren vurdere, hvordan en sådan situation skal opdages, og hvilken supplerende løsning der er behov for.

Hvordan fungerer positionering i en personalarm?

GPS kan bruges til at lokalisere brugeren udendørs. I bygninger, hvor GPS-positioneringen ikke er tilstrækkelig, kan supplerende teknologi til indendørs positionering anvendes.

Sporer Crystal Alarm personalet hele arbejdsdagen?

Nej. Ifølge Crystal Alarms privatlivspolitik sker der ingen kontinuerlig positionssporing. Positionering sker, når en alarmfunktion, der kræver positionering, er aktiveret.

Beskyt personalet der, hvor risiciene findes

Sikkert alenearbejde begynder med at identificere risiciene, forebygge dem og skabe velfungerende rutiner for, hvad der skal ske, hvis en hændelse alligevel indtræffer.

Ved natarbejde skal også arbejdstid, søvn og restitution tages i betragtning. Forskningen viser, at skifteholdsarbejde kan være forbundet med øgede ulykkesrisici, og at søvnmangel blandt andet kan påvirke opmærksomhed og reaktionstid. Når risikovurderingen viser behov for hurtig alarmering og hjælp, kan personalarmer indgå i sikkerhedsløsningen.

Vil I se, hvordan direkte alarm, tidsalarm, Man Down og positionering kan tilpasses jeres industrielle arbejdsmiljø? Kontakt os hos Crystal Alarm for at gennemgå jeres behov og jeres alarmkæde.

Kilder og videre læsning

• Eurostat – Accidents at work statistics (ESAW)
• EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø (89/391/EØF)
• EU's arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF)
• Karolinska Institutet – Forskningsoversigt over korte hviletider samt anbefalinger til sikker og sund tilrettelæggelse af arbejdstid, rapport 2023:11
• Crystal Alarm – Privatlivspolitik