Artikler & nyheder


De fleste virksomheder investerer i sikkerhedssystemer, procedurer og systematisk arbejdsmiljøarbejde. Alligevel er der stadig situationer, hvor medarbejdere tøver med at slå alarm, indberette nærved-ulykker eller bede om hjælp.
Derfor påvirker ledelsen sikkerheden mere, end mange tror
Svaret handler ofte mindre om teknikken i sig selv og mere om kulturen omkring den. Tryghed på arbejdspladsen handler ikke kun om, hvilke værktøjer der er til rådighed – det handler lige så meget om mennesker, der:
- tør slå alarm
- føler sig lyttet til
- stoler på, at nogen vil handle
Og dér spiller ledelsen en større rolle, end mange organisationer er klar over.
Forskningen i sikkerhedskultur peger i samme retning
Gennem flere årtier har forskning inden for arbejdsmiljø, organisationspsykologi og ledelse vist det samme: lederens adfærd påvirker trygheden på arbejdspladsen i høj grad. Gallups State of the Global Workplace 2025 viser, at lederen står for omkring 70 procent af variationen i, hvor engagerede medarbejderne er på arbejdet – mere afgørende end politikker, organisation og personalegoder. I Googles omfattende studie Project Aristotle, hvor mere end 180 teams blev analyseret over to år, blev psykologisk tryghed identificeret som den vigtigste faktor bag højtpræsterende teams. Det, der havde størst betydning, var ledelsen og de normer, der blev skabt i gruppen.
Samtidig har forskeren Dov Zohars årtier lange arbejde med sikkerhedsklima vist, at medarbejdernes opfattelse af lederens syn på sikkerhed i høj grad påvirker, hvordan mennesker handler i risikofyldte situationer. En scoping review fra 2025 om psykologisk tryghed i højrisikomiljøer som sundhedsvæsenet og beredskabsfagene bekræfter det samme mønster: inkluderende og transformativ ledelse er de stærkeste drivkræfter for, at medarbejdere tør sige fra. Fælles for forskningen er en klar konklusion: Mennesker handler anderledes, når de føler støtte, tillid og psykologisk tryghed.
Derfor bliver ikke alle hændelser indberettet
Mange organisationer har tydelige procedurer for indberetning af hændelser. Alligevel viser international forskning, at en stor del af alle nærved-ulykker aldrig bliver indberettet – tidligere studier har vurderet, at op til 68 procent af arbejdsulykker ikke fanges af den officielle statistik. Årsagen er sjældent, at der mangler systemer. Ofte handler det om, at medarbejderne:
- ikke vil skabe problemer
- er usikre på, hvordan lederen vil reagere
- er bekymrede for skyld eller konsekvenser
- ikke tror på, at indberetningen fører til forandring
I teams, hvor mennesker føler sig lyttet til og taget alvorligt, øges sandsynligheden for, at hændelser indberettes tidligt. Det gør det også lettere at forebygge fremtidige risici. Skyldsplacering lukker munden på folk. Støtte skaber åbenhed.
Tre former for adfærd, der ofte går igen i trygge teams
I teams med en stærk sikkerhedskultur ser man ofte de samme adfærdsmønstre gå igen.
1. Sikkerhed er en naturlig del af hverdagen
Sikkerhed drøftes løbende i det daglige arbejde – ved overleveringer, mellem kolleger og i almindelige samtaler i løbet af arbejdsdagen. Ikke kun under sikkerhedsrunderinger eller efter hændelser. Når tryghed bliver en naturlig del af kulturen, bliver det også lettere at handle tidligt.
2. Ledere følger op og giver tilbagemelding
Når nogen slår alarm eller indberetter en hændelse, spiller lederens reaktion en stor rolle. Hurtig tilbagemelding viser, at situationen tages alvorligt, og opbygger tillid over tid. Det påvirker også, om folk tør sige fra næste gang, der sker noget.
3. Fokus ligger på læring, ikke skyld
I trygge teams bruges indberetning af hændelser til at forstå og forebygge – ikke til at finde syndebukke. Når mennesker føler støtte, tør de indberette tidligere og oftere. Det giver organisationen bedre muligheder for at opdage risici, før der sker noget alvorligt.
Teknologi og kultur skal fungere sammen
Teknologi er en vigtig del af trygheden på arbejdspladsen. En overfaldsalarm kan give afgørende sekunder i en udsat situation og gøre det muligt at få hurtig hjælp, når der er mest brug for det. Men teknologien er kun en del af helheden. For at sikkerhedsløsninger reelt bliver brugt, kræves der også en kultur, hvor mennesker føler tillid, støtte og tryghed i at handle.
Det er i samspillet mellem teknologi, ledelse og kultur, at stærke sikkerhedsmiljøer bygges. Og det er sådan, tryghed bliver en naturlig del af hverdagen – ikke bare en politik.
Vil du drøfte, hvordan I arbejder med tryghed og sikkerhedskultur i jeres virksomhed?
Kontakt os – vi hjælper jer gerne med at tænke både teknologi, ledelse og kultur ind i arbejdet.
.jpg%3F2026-05-21T08%253A09%253A24.784Z&w=3840&q=100)
Hvad er alenearbejde? Definition, eksempler og lovgrundlag i Danmark
En bankrådgiver i et lukket samtalerum er alene. Det samme er en sygeplejerske på en travl afdeling. Definitionen af alenearbejde er bredere end de fleste tror og den har konkrete konsekvenser efter BEK 1839. Se hvad der gælder for jeres virksomhed.
May 25, 2026

Arbejdsmiljøloven 2026: sådan ændrede lov nr. 340 kravene til alenearbejde
Lov nr. 340 hævede bødeniveauet markant pr. 1. januar 2026. Selve kravene til alenearbejde er ikke ændret, men prisen for at mangle dokumenteret risikovurdering er det. Se hvad du skal opdatere i jeres procedurer inden næste tilsynsbesøg.
May 14, 2026